Latter er meget mere end vi normalt forestiller os
Latter er en fælles kommunikation. Hvis du nogensinde møder nogen du ikke kan tale med, fordi de taler et andet sprog, så læg mærke til hvor meget i smiler og griner mens i prøver at kommunikere om alt fra mad til toiletbesøg.
Latter er en udtryksform. Når du griner udtrykker du hvordan du har det. Du kan grine befriende eller anstrengt. Du kan grine glædesstrålende eller opgivende. Du kan le selvsikkert eller sardonisk. Din latter fortæller helt præcist hvem du er, i netop dette øjeblik.
Latter skaber sammenhold. Når du griner med venner, kolleger og familie, så oplever du at i føler jer forbundne igennem latteren. I accepterer hinanden med alle de plusser og minusser i opfatter hos hinanden. Når vi griner sammen føler vi os forbundne.
Latter giver overskud. At grine giver en masse overskud både fysisk og mentalt. Gennem forskellige undersøgelser er det påvist at latter fremmer vores helbred, og renser hjernen. Desuden har man fundet ud af at latter også fremmer økonomisk overskud.
Latter er ikke humor
De fleste forbinder latter med humor, men der er tale om 2 forskellige ting. Hvis du tænker tilbage på din barndom, eller hvis du har set et spædbarn, så kan du måske se at de grinede uden at humor overhovedet var involveret. Humor forstås og foregår i hovedet, mens latter opleves i kroppen. Det er for eksempel ikke humor der udløser endorfiner – det er latter.
Hvor Vigtigt Er Det At Grine?
Man hører nogle gange stadig udtrykket – “Det er til at dø af grin over” Men kan man det – altså dø af at grine?
Ja, i princippet er det muligt at dø af at grine, da man kan komme til at le så meget at noget i kroppen springer – for eksempel en blodåre i hjernen. På et latterkursus kan man også komme til at tisse i bukserne af grine, men det dør man jo ikke af..
Nogen siger “Hellere dø af grin end af stress” og det er der en stor sandhed i, idet noget taler for at vi faktisk dør tidligere, hvis vi ikke griner sammen. Hvis vi derimod ler sammen hver dag, så er der meget mindre sandsynlighed for at dø af stress, og samtidigt, så forbedres helbredet så meget, at vi sikkert lever længere end ellers. Og om ikke andet, så er livet sjovere mens det leves…
Hvad Får Du Ud Af At Grine Mere?
Et glad sind er en af de største fordele ved at grine mere. Alle ved at vi opnår latter gennem humor, men det er nu også bevist at bruger du din latter mere, så opøver du også din humor. Formlen er simpel:
Humor => Latter OG
Latter => Humor
En sund krop er en anden af bivirkningerne du ser efter et godt dagligt grin. Bare 10 minutters latter om dagen svarer til 30 minutters fysisk motion, som jo anbefales af sundhedsstyrelsen.
10 min. daglig latter => sund krop
En tredie bivirkning er forøget empati og kommunikation efter en omgang grin. Efter et grineflip føler folk sig som venner, uanset om de aldrig har set hinanden før. Latteren er en kommunikation i sig selv, men den forøger også vores evne til at kommunikere med hinanden på en konstruktiv måde.
Grine sammen => bedre kommunikation
En større humoristisk sans er med til at hjælpe dig til at se mere lyst på tilværelsen. Hvis du har tendens til at blive vintertræt eller deprimeret, så vil et dagligt latteranfald forøge din sans for det sjove, og samtidigt fjerne stressen, der er med til at gøre dig træt.
En sund sjæl i en sund krop var tidligere en del af det gode liv. Nu ved vi hvad der kan gøre os sunde, nemlig mere latter… og det smitter også af på sjælen!
Vi lever i et kommunikationssamfund, hvor en stor del af vores liv går med at kommunikere med hinanden gennem mobil, internet, radio, TV, bøger, magasiner, aviser – ja nogle gange taler vi endda med hinanden. Når vi har grinet, så glider kommunikationen meget bedre og vi lever et sjovere liv med færre bekymringer.
Latter giver lyst til at leve! Grin dig glad NU.
Et grin om dagen giver flere år på bagen – Artikel om latterens evne til at forlænge livet.
Latter viser hele tiden nye veje. Den seneste nyhed er at 225 studier i USA viser at glade mennesker tjener flere penge gennem livet.
Gennemsnitligt tjener de 4,5 million mere, end deres mindre glade medmennesker i løbet af livet.
Det svarer til en rimeligt god lottogevinst, så på en måde kan man godt sige at glade mennesker har vundet i lotteriet.
Så kan man selvfølgelig spørge sig selv om de er gladere fordi de tjener så mange ekstra penge, men studierne viser utvetydigt at disse mennesker altid har været glade og leet, og at det er det, der tiltrækker flere penge.
Har du lyst til at tjene flere penge? Så er opskriften klar: Begynd at grine, smile, le noget mere.